Periodisk Faste - Fordele og Ulemper (Intermittent Fasting i 2024)

Alt om Intermittent Fasting

Se fordelene ved Periodisk Faste

Komplet guide til periodisk faste i 2024. Lær hvordan du kan forbedre dit helbred gennem kost og intermitterende faste. Rigtig mange mennesker drømmer om, at kunne tabe sig hurtigt og effektivt uden de helt store kostomlægninger.

Forestil dig, at kunne spise hvad du vil de fleste dage i ugen, og ved kun at begrænse dit kalorie indtag i en eller to dage ad gangen hver uge så du kan tabe dig og opnå din idealvægt og i mange tilfælde forbedre dit helbred samtidigt.

Dette er, hvad mange mennesker oplever, når de begynder at praktisere periodisk faste (også kendt som intermittent fasting eller fastekuren). Periodisk faste kan mere end blot at slanke din talje. Rigtig mange anerkendte undersøgelser viser også, at faste også hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet og reducere inflammation i din krop. Derudover kan intermittent fasting også være med til at holde dit hjerte sundt.

Der er en række forskellige tilgange til periodiske faste, uanset om du foretrækker at faste et par timer hver dag eller springe alle dine måltider over en til to dage i hver uge. Lad os se på, hvordan faste kan bruges til at forbedre dit helbred og give dig et kæmpe boost hvis du har brug for hjælp til et hurtigt og varigt vægttab.

Guide til Intermittent Fasting af Diætist Sofie Lykke.

Jeg hedder Sofie Lykke, og jeg er kostvejleder (Professionsbachelor i ernæring og sundhed) med mere end 10 års erfaring. Desuden blev jeg certificeret personlig træner i slutningen af 2017 og er også certificeret yoga instruktør.

Hvad er Periodisk Faste

Periodisk faste er en spiseplan, hvor du skifter mellem at faste i perioder og at spise efter et fast tidsskema. Forskning viser, at intermitterende faste som det også kaldes, er en måde at kontrollere din vægt på og i nogle tilfælde forhindre - eller kurere livsstilssygdomme på.

Sunde måltider og periodisk faste giver mange sundhedsmæssige fordele som for eksempel stabilt blodsukker.

Periodisk Faste. Fordele og Ulemper og guide til Intermittent Fasting i 2024.

Er periodiske faster sunde

Periodisk faste, også kendt som intermittent fasting, er steget i popularitet i de seneste år, efterhånden som mere og mere forskning viser, at det er sikkert og effektivt, hvis du udnytter fastekuren korrekt.

Intermittent fasting er dog slet ikke et nyt begreb i sundhedssektoren. Periodiske faster er blevet brugt i århundreder og i tider, hvor der var mangel på mad, og faste spiller endda en central rolle i mange religioner. Faktisk holder muslimer én gang om året Ramadan, som er en måned med periodisk faste fra daggry til solnedgang.

I en undersøgelse af cellemetabolismen fra 2016 undersøgte forfatterne, hvordan periodisk faste tillader mennesker at stole mindre på vores glukose (sukker) lagre for energi og i stedet på vores ketonlegemer og fedtdepoter. Som et resultat af denne proces ved vi nu, at periodisk faste resulterer i fordele lige fra forebyggelse til kroppens forbedrede evne til at bekæmpe sygdomme.

Dansk Periodisk Faste

Selv diæter og forskellige danske slankekure som efterligner periodisk faste men som ikke anerkendes som ægte faste, kan skabe positive ændringer hos mennesker svarende til dem, der forårsages af en ægte faste kur.

Du kan klikke her hvis du gerne vil læse et anerkendt forsknings projekt som går i dybden med fordelene ved at faste. Det er svært at definere periodisk faste, da der ikke kun er én korrekt metode til, hvordan man kan udnytte faste principperne.

Faktisk så er der mange forskellige periodiske faste variationer som udnytter det samme grundlæggende koncept fra intermittent fasting, og de bruges rundt om i hele verden. Kendetegnet ved alle slags fastekure er, at du følger et spisemønster, som ofte overholdes meget nøje for at opnå fysiske og positive mentale resultater. 

Inden vi opfandt medicin mod angst og depression, blev periodisk faste brugt som en behandlingsform.

Hvordan virker intermittent fasting

Du tænker måske lige nu på hvordan faste egentlig virker? Den omfattende forskning i begrebet FASTE antyder, at det fungerer på to forskellige måder for at forbedre forskellige facetter af din sundhed:

  1. For det første resulterer periodisk faste i sænkede niveauer af oxidativt stress til celler i hele kroppen.

  2. For det andet, så forbedrer intermitterende faste din krops evne til at håndtere stress på et cellulært niveau.

Ved korrekt brug af disse principper som eksempelvis 16 timers faste metoden så aktiverer du kroppens cellulære stressrespons baner svarende til meget milde stressorer, og det fungerer som en mild stimulans for din krops stressrespons.

Da dette sker konsekvent, bliver din krop langsomt forstærket mod cellulær stress og er så mindre modtagelig for cellulær aldring og sygdomsudvikling. Dette er også en af grundene til at mennesker med høj inflammation i kroppen kan bruge periodisk faste og opnå fantastiske resultater.

Sunde madvarer og faste hjælper mod stress i kroppen og kan resultere i mange andre sundhedsmæssige fordele.

7 fordele ved Periodisk Faste

En stor sundhedsfordel ved at udnytte periodisk faste er metodens evne til, at øge fedtforbrændingen i din krop og hjælpe med at tabe de overflødige kilo, du har på maven og andre steder på kroppen.

Faktisk foretrækker mange mennesker periodisk faste frem for traditionelle slankekure når du skal indtage færre kalorier, fordi intermittent fasting ikke kræver, at du omhyggeligt måler dine fødevarer og sporer de kalorier og gram, som du indtager gennem maden.

Alle de andre ting man skal gøre for at opnå bedre sundhed og velvære bliver lidt nemmere når kostplanen ikke er så forvirrende og restriktiv. De fleste faste metoder fortæller dig nemlig ikke, hvad du må spise og hvad du skal holde dig fra.

Sundhedsfordele ved Periodisk Faste.

1. Nul kalorietælling for at tabe dig

Selvom det ikke kræver kalorietælling eller en kalorie beregner når du bruger periodiske faste som et værktøj til vægttab, så tyder undersøgelser og forskning dog stadig på, at periodisk faste kan resultere i samme størrelse vægttab som kontinuerlige restriktive diæter hvor du spiser efter et kalorieunderskud hver dag.

De forskelle fastekure resulterer i øget fedtforbrænding og et hurtigt vægttab ved at tvinge din krop til at bruge sine fedtdepoter som brændstof. Når du spiser, bruger din krop glukose (sukker og kulhydrater) som sin primære energikilde og lagrer det, der er tilbage som glykogen i dine muskler og lever.

Når du ikke giver din krop en jævn strøm af glukose, begynder den at nedbryde glykogenet til at bruge som brændstof. Efter at glykogenet er opbrugt, søger din krop alternative energikilder, såsom fedtceller, som den derefter nedbryder for at hjælpe med at holde din krop i gang og sørger for at du har masser af energi. Lidt ligesom det samme som sker hvis du følger keto kuren.

2. Tab dig hurtigt og effektivt

En faste kur hjælper mod den søde tand og hjælper din krop med at forbrænde fedt og giver dig formindsket sult når du indtager dine daglige kalorier.

En stor sundhedsfordel ved at udnytte periodisk faste er kurens evne til, at øge fedtforbrændingen i din krop og hjælpe med at tabe de overflødige kilo, du har på maven og andre steder på kroppen.

Faktisk foretrækker mange mennesker periodisk faste frem for traditionelle slankekure, fordi faste principperne ikke kræver, at du omhyggeligt måler dine fødevarer og sporer de kalorier og gram, som du indtager gennem fødevarer.

Det er slut med at skulle planlægge seks måltider eller mere hver dag hvis du følger en fastekur som eksempelvis 16:8 faste strategien.

Forskning omkring fastekure

Selvom intermittent fasting ikke kræver, at du skal tælle kalorier eller indtage færre kalorier når du spiser, så tyder undersøgelser og forskning dog stadig på, at periodisk faste kan resultere i samme størrelse vægttab som kontinuerlige restriktive diæter hvor du spiser efter et kalorieunderskud hver dag og hvor du skal passe på hvad mad du spiser når du vil indtage kalorier.

Faste resulterer i øget fedtforbrænding og et hurtigt vægttab ved at tvinge din krop til at bruge sine fedtdepoter som brændstof. Når du spiser fødevarer som indeholder kalorier, bruger din krop glukose (sukker og kulhydrater) som sin primære energikilde og lagrer det, der er tilbage som glykogen i dine muskler og lever.

Glukose og kalorier

Når du ikke giver din krop en jævn strøm af glukose og kalorier, begynder den at nedbryde glykogenet til at bruge som brændstof. Efter at glykogenet er opbrugt, søger din krop alternative energikilder, såsom fedtceller, som den derefter nedbryder for at hjælpe med at holde din krop i gang og sørger for at du har masser af energi.

Dette er også derfor at periodisk faste anbefales til folk som har problemer med at holde et stabilt blodsukker. Når din krop får muligheden for at forbrænde fedtet i stedet for sukker og kulhydrater hele tiden, så har det i de fleste tilfælde en positiv effekt på dit insulinniveau og blodsukker.

De fleste på periodisk faste undgår for meget sukker og slik og spiser en til to måltider i stedet for at spise mange små måltider.

Sunde måltider og færre kalorier

Hvis vi vender blikket mod hvad forskningen siger om intermittent fasting så viser en gennemgang fra 2020 som kiggede virkningerne fra faste på, at folk i gennemsnit reducerede deres kropsvægt med 1 procent til 13 procent inden for seks måneder.

En anden undersøgelse viste, at heldags faste førte til lignende resultater, med op til 9 procent reduktion i kropsvægt.

Endnu en undersøgelse med fokus på 16:8 faste metoden viste, at den reducerede fedtmasser markant, mens en 16-8 faste plan (* Kilde) hjalp til at bibeholde både muskelmasse og styrke hos brugerne.

Denne kendsgerning er grunden til, at jeg anbefaler denne form for faste til både mine betalende kunder men også til læserne af mine artikler. Men selv med alt denne adgang til forskningsresultater i sundhed og vægttab så fandt et randomiseret kontrolleret forsknings forsøg, at kaloriebegrænsning stadig var nødvendig for at opnå et større vægttab.

Det gode ved fastekure er, at du i mange tilfælde indtager færre kalorier automatisk fordi du som sagt faster i perioder og overraskende nok hjælper det mod sult og regulering af hvor meget du spiser i løbet af en dag.

Forskning viser at mange måltider ikke er vejen til vægttab, men at indtage mad færre gange om dagen har en positiv effekt som er holdbar i længden.

3. Fastedage forbedrer blodsukkeret

Når du spiser kalorier, bliver kulhydrater nedbrudt til glukose (sukker) i din blodbane. Et hormon kaldet insulin er ansvarlig for at transportere glukosen ud af blodbanen og ind i cellerne, hvor den kan bruges som energi.

Insulin virker ikke altid effektivt, når du har diabetes, hvilket kan resultere i høje blodsukkerniveauer kombineret med symptomer som for eksempel træthed, tørst og hyppig vandladning.

Nogle undersøgelser har fundet ud af, at fastekure gavner din insulinfølsomhed og blodsukkerniveauer ved at holde dem velregulerede og kan forhindre stigninger og drastiske fald. Faste ser ud til at være særligt effektiv til dette formål, når den varer i mindst 16 timer.

Hvad siger videnskaben om fastedage

I en forskningsundersøgelse fastede deltagere med diabetes i gennemsnit 16 timer dagligt i to uger. Fastedagene forårsagede ikke kun vægttab og et fald i kalorieindtaget, men det hjalp også med at reducere blodsukkerniveauet betydeligt hos disse mennesker.

En anden undersøgelse viste, at fastekuren sænkede blodsukkeret med 12 procent og sænkede også insulinniveauet med op til næsten 53 procent.

Ved at forhindre en ophobning af insulin kan det arbejde mere effektivt i vores kroppe og hjælper med at holde kroppen følsom og modstandsdygtig over for insulins negative virkninger. Det er dog super vigtigt at huske på, at drikke vand når man har planer om at springe måltider over, som man jo gør når man faster i kortere eller længere perioder.

4. Hjertesundhed og intermitterende faste

Faste er med til at holde dit hjerte sundt og rask. Undersøgelser viser, at periodisk faste hjælper med at forbedre kardio vaskulær sundhed hos mennesker ved at sænke visse risikofaktorer for hjertesygdomme.

Et forskningsstudie viste at intermittent fasting påvirker flere komponenter relateret til hjertesundhed hos mennesker. Faste øgede det gode HDL-kolesterol og sænkede både dårlige LDL-kolesterol og triglycerid niveauer hos deltagerne i det kliniske forsøg.

Et dyrestudie i Journal of Nutritional Biochemistry viste, at periodisk faste forårsagede en stigning i niveauet af adiponectin, som er et protein involveret i metabolismen af fedt og sukker, og som kan være beskyttende mod hjertekarsygdomme og hjerteanfald.

En anden undersøgelse viser, at rotter, der fastede hver anden dag, havde næsten 66 procent større chance for at overleve et hjerteanfald end dem som var på en normal diæt uden faste.

5. Fastekure reducerer inflammation

Fastekure som eksempelvis 16:8 kuren kan hjælpe dig til at leve sundt og hjælpe dig med at undgå at tænke på det næste måltid hele tiden. Inflammation, som er betændelse i kroppen, er en normal immunreaktion på skade.

Kronisk betændelse kan på den anden side føre til kronisk sygdom. Dårlige kostvaner kan også føre til inflammation i kroppen. Nogle undersøgelser har endda knyttet betændelse til tilstande som:

  • Arteriosklerose

  • Diabetes

  • Fedme

  • Kræft.

En undersøgelse offentliggjort i Nutrition Research fulgte 50 personer, der observerede ramadanen, og viste, at de havde nedsatte niveauer af inflammatoriske markører under deres faste.

En anden undersøgelse i 2015 viste, at en længere varighed af nat faste var forbundet med et fald i markører for inflammation. I tidsskriftet Rejuvenation Research hjalp periodiske faster på forskellige dage i løbet af ugen med at reducere markører for oxidativt stress.

Der er også bevis for, at faste kan støtte et sundt tarm-mikrobiom hos mennesker, som hjælper med at forbedre dit immunforsvar. Selvom der er behov for mere forskning, giver disse undersøgelser lovende beviser, der viser, at periodisk faste kan hjælpe med at reducere inflammation og bekæmpe kronisk sygdom i vores kroppe.

6. Faste 16 timer i døgnet kan hjælpe dit mentale helbred

16:8 faste er den mest udbredte form for fastekur og kaldes også for 8 timers kuren og den kan have en positiv effekt på din hjerne. Ud over at holde dit hjerte sundt og afværge sygdom, så har nogle undersøgelser vist, at faste beskytter din mentale sundhed.

Et studie viste, at hvis du har et 8 timers spisevindue i døgnet hjælper med at forbedre kognitiv funktion og beskytte dig mod ændringer i hukommelse og indlæring funktionen sammenlignet med en kontrolgruppe.

Et dyrestudie viste, at faste beskytter hjernen hos mus ved at påvirke visse proteiner, der er involveret i hjernens aldring. Derudover kan de antiinflammatoriske virkninger af fra at faste i perioder også hjælpe med at bremse udviklingen af neurodegenerative lidelser som Alzheimers sygdom.

Nogle studier antyder også, at fastedage fremmer autofagi, som er vores normale kropslige proces med cellulær fornyelse, selvom der er behov for mere forskning om dette emne.

7. Reduceret Leptinresistens

Leptin, også kendt som mæthedshormonet, er et hormon hos mennesker, der produceres af fedtcellerne, og som hjælper med at signalere, hvornår det er tid til at stoppe med at spise. Dit leptin niveau falder, når du er sulten, og stiger, når du er mæt.

Fordi leptin produceres i fedtcellerne, så har de mennesker, der er overvægtige, en tendens til at have større mængder leptin, der cirkulerer i kroppen. Men for meget leptin, der flyder rundt i vores krop, kan forårsage leptinresistens, hvilket gør det sværere for din krop at signalere at du er mæt og ikke bør spise mere.

Et studie med 80 deltagere målte leptin niveauerne under periodisk faste og fandt, at niveauerne var lavere om natten i fasteperioden. Lavere niveauer af leptin kan oversættes til:

  1. Mindre leptinresistens

  2. Mindre sult

  3. Potentielt større vægttab.

Så det er ikke ukorrekt at sige at de forskellige fastekure hjælper med leptinresistens, mindre sult og endnu større vægttab.

forskellige regler til at faste

Forskellige regler til intermittent fasting.

Mens forskellige typer af periodisk faste kræver, at du springer måltider over og som regel oftest morgenmaden, så fungerer hver af metoderne lidt forskelligt og har forskellige "regler" som du skal følge.

De mest almindelige regler og typer/metoder til intermittent fasting omfatter:

  • Hver anden dag faste - Dette indebærer at du kun spiser hver anden dag. På fastedage spiser nogle slet ingen mad, og andre spiser en meget lille mængde, typisk omkring 500 kalorier. På ikke-fastende kalorie dage, spis normalt, men sundt.

  • Kriger Kuren - Denne diæt involverer kun at spise frugt og grøntsager i løbet af dagen og derefter spise et stort måltid om natten.

  • 16/8 faste - Ofte omtalt som 8 timers kuren. Ved denne metode faster du i 16 timer hver dag og begrænser din spisning til otte timer. Oftest er nøglekomponenten i 16/8 at springe morgenmaden over.

  • Spis-Stop - En metode hvor du vælger en eller to dage ud af ugen, hvor du faster i 24 timer. På de andre dage skal du have normale kalorier.

  • 5:2 kuren - I fem dage om ugen spiser du normalt. I de resterende to fastedage bør du begrænse dit kalorieindtag til mellem 500-600 kalorier om dagen. Se min guide til 5-2 kuren og hvordan den kan hjælp dig med vægttab.

Hvad kan jeg spise på en faste slankekur?

I modsætning til typiske diæter og slankekure så er der med periodisk faste ingen grund til at tælle point eller kalorier eller sætte dine fødevarer i en maddagbog hver dag.

Selvom dit mål primært er at tabe dig, så er det stadig vigtigt at indtage nok sund mad og kalorier generelt, ellers risikerer du at bremse dit stofskifte, hvilket er det modsatte af, hvad du ønsker. At springe måltider over er heller ikke en undskyldning for at spise junk og "tomme kalorier", hvilket betyder, at det er vigtigt at fortsætte med at fokusere på at indtage en næringsrig kost som du kan lide og dermed overholde.

Jeg har lavet en lille liste over fødevarer som alle har en tendens til at være mættende plus fulde af næringsstoffer din krop bliver glad for:

  • Grøntsager - Broccoli, kål, peberfrugt, rosenkål, tomater, asparges, hvidløg, agurk, løg, ingefær osv.

  • Frugter - Jordbær, appelsiner, citroner, brombær, lime, hindbær, pærer, æbler, blåbær osv.

  • Kød - Oksekød, lam, og vildt er gode kilder til proteiner og godt fedt.

  • Fisk - Vildtfanget laks, tun, makrel, ansjoser, sardiner

  • Fjerkræ - Økologisk kylling, kalkun, gås, and og æg

  • Nødder - Mandler, cashewnødder, pekannødder, pistacienødder, macadamianødder, valnødder, paranødder

  • Frø - Hamp frø, græskarfrø, solsikkefrø, chiafrø, hørfrø

  • Bælgplanter - Sorte bønner, kidney bønner, pinto bønner, lima bønner, kikærter, linser

  • Fuldkorn - Quinoa, byg, boghvede, hirse, brune ris

  • Sunde fedtstoffer - Olivenolie, kokosolie, MCT-olie, græsfodret smør, ghee, avocadoolie

  • Mejeriprodukter - Gedemælk, kefir, gedeost, probiotisk yoghurt, rå mælk

  • Krydderier - Hummus, guacamole, æblecidereddike, sennep, salsa, balsamicoeddike, flydende aminosyrer

  • Urter og krydderier - Basilikum, oregano, rosmarin, gurkemeje, kanel, paprika, spidskommen, sort peber osv.

  • Naturlige sødestoffer - Stevia, rå honning, ahornsirup, dadler, munke frugt

  • Drikkevarer: vand, te, kombucha, knogle bouillon

Denne liste er hvis du ikke følger nogen specifik slankekur, men gerne bare vil udnytte fordelene ved en fastekur. Hvis du for eksempel er på keto, så kan denne liste ikke bruges.

Guide til hvordan du faster sikkert og effektivt

Som beskrevet før i denne artikel, så er der mange typer af metoder og måder hvorpå du kan udnytte fastekuren, så strategien kan passe ind i enhver tidsplan og livsstil. Det er bedst at eksperimentere og finde den faste strategi, der fungerer bedst baseret på dine individuelle behov og præferencer. 

For begyndere er det nemmeste udgangspunkt til periodisk faste at lære 16/8 faste metoden som også kaldes for en tidsbegrænset spisnings strategi. 16:8 faste indebærer typisk at du blot springer dine snacks over efter middagen og springer morgenmaden over næste morgen.

Hvis du for eksempel  ikke spiser noget mellem kl. 20 i dag og kl. 12.00 i morgen. Den næste så har du allerede fastet i 16 timer.

Hvis 16 timers faste føles for skræmmende i starten, så kan du begynde med en kortere faste, der varer omkring 13 til 14 timer. Øg derefter, hvor længe du faster, efterhånden som din krop vænner sig til det, indtil du rammer de 16 timer, når du faster.

16/8-metoden har vist sig at være generelt sikker for de fleste mennesker, dog er lange faste perioder, der spænder fra 14 til 72 timer, muligvis ikke sikkert for alle.

Det tager også din krop tid, at tilpasse sig virkningerne fra dine periodiske faster, så du skal ikke presse dig selv og din krop alt for hårdt i starten.

Tab dig 1 kg i ugen med intermittent fasting

Det er rimeligt at forvente, du kan tabe sig op til en kg om ugen når du faster regelmæssigt. Jo større din kropsmasse, når du begynder at faste, jo mere sandsynligt er det, at du vil tabe dig hurtigere og mere.

Husk, at periodisk faste bør ses som en ændring i din livsstil snarere end en diæt. Sørg for at fokusere på at fylde din kost med sunde hele fødevarer i løbet af de dage hvor du spiser for, at presse så mange næringsstoffer som muligt ind i din madplan.

Hvis du er fysisk aktiv, er faste og træning OK. Selvom du gerne må træne på dine fastedage, så skal du ikke presse dig selv for hårdt, og husk at drikke masser af vand. Hvis du faster i mere end 72 timer, er det dog tilrådeligt at begrænse din fysiske aktivitet.

Derudover skal du altid lytte til din krop. Hvis du føler dig svag eller træt, når du går en hel dag uden mad, så prøv at spise lidt kalorier eller få et let måltid eller nogle sunde snacks.

Alternativt kan du prøve en af de mange andre faste metoder for at finde en strategi der passer til dig og din livsstil. Hvis denne form for livsstil overhovedet ikke er dig, så kan du i stedet prøve en keto kur, da den udnytter nogle af de samme grundlæggende principper.

Du behøver heller ikke at bruge faste resten af dit liv, du kan bruge disse strategier som et værktøj til at nå dine mål, især når vi snakker om sundhed og velvære.

Ulemper og mulige risici ved at faste

Intermitterende faste kan være dårligt for nogle mennesker. Det er ikke beregnet til personer med spiseforstyrrelser, kvinder, der er gravide eller de personer som allerede har en lav kropsvægt.

Når du går over stregen ved at faste for meget, kan det potentielt forårsage bivirkninger såsom:

  • Træthed

  • Svaghed i kroppen

  • Hjernetåge hvor din hjerne arbejder lidt langsommere

  • Angst

  • Trang til sukker

  • Øget sult

  • Søvnbesvær (især hvis du faster om natten)

Hvis du for eksempel lider af lavt blodsukker, kan det at gå uden at spise hele dagen føre til farlige bivirkninger på grund af et fald i blodsukkeret, der kan forårsage symptomer som ryst, hjertebanken og træthed. Hvis du har diabetes, er det bedst at snakke med din læge for at afgøre, om periodisk faste er det rigtige for dig.

Hvis du har en historie med spiseforstyrrelser, er dette heller ikke et godt værktøj for dig, da det kan tilskynde til usund adfærd og udløse symptomer. Hvis du er barn eller teenager og stadig vokser, så er faste ikke for dig. Blandt dem, der har galdestenssygdom, kan faste faktisk øge risikoen for galdeblære problemer og bør undgås.

Endelig viser undersøgelser, at faste kan ændre niveauet af dine skjoldbruskkirtelhormoner. Hvis du lider af problemer med skjoldbruskkirtlen, skal du måske genoverveje intermittent fasting for at undgå ændringer i disse hormoner.

De mennesker som er syge, bør måske også genoverveje fasten, eller som minimum snakke med en læge som har erfaring med faste og din sygdomssituation.

Er periodisk faste sikkert for kvinder?

Er periodisk faste sikkert for kvinder?

Periodisk faste er også sikker for kvinder.

Generelt set så er fastedage for kvinder sikkert, men kvinder har en tendens til at være mere følsomme over for virkningerne af faste sammenlignet med mænd.

Visse kvinder kan støde på hormonproblemer, hvis de faster flere dage i træk - de kan f.eks. have gavn af periodisk faste nogle få dage om ugen i stedet for hver dag.

De kvinder som er gravide og ammer, bør også undgå at faste og i stedet fokusere på en nærende kost rig på vitaminer og mineraler.

Fastekur for begyndere

Periodisk faste er en metode til at øge din fedtforbrænding og bruges hvis du gerne vil tabe dig. Bedst kendt for at booste din metabolisme og kognitive sundhed positivt Andre sundhedsmæssige fordele omfatter hjælp til at regulere blodsukkeret, beskytte din hjerne, holde dit hjerte sundt og reducere inflammation.

Der er mange måder at faste på, med variationer, der kan passe ind i enhver livsstil. En populær metode er at springe morgenmad over og hvor du faster 16 timer om dagen. Dette kost værktøj er typisk sikkert, men passer ikke til alle. Især dem, som lider af visse sundhedsmæssige forhold, såsom diabetes, galdesten, spiseforstyrrelser eller skjoldbruskkirtel sygdom bør undgå periodisk faste.

For at undgå bivirkninger så start langsomt med intermittent fasting, og sørg for at spise en næringsrig kost for at forhindre at du bliver for træt og sløv. Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du velkommen til at kontakte mig gennem hjemmesiden.

Sofie Lykke er forfatter og researcher på denne artikel om fordele og ulemper ved periodisk faste.

Opdateret den 9 Februar, 2024.

Skrevet af kostvejleder Sofie Lykke.

Sofie Lykke er uddannet diætist og personlig træner og er også certificeret yoga instruktør.